Skøde

Efter købet vil du som ejer af ejendommen få tildelt et skøde, der er det officielle dokument på ejerskabet. For at få skødet skal du henvende sig til kommunekontoret, hvorefter du kan hente skødet nogle få måneder efter. Vi hjælper dig undervejs igennem hele processen. Du som ejer skal dog personligt selv møde op for at få skødet. Hvis dette ikke er muligt, kan der udformes en fuldmagt, så vi kan hente skødet for dig, hvis dette ønskes..

Prisen på skødet

Gebyr på overførsel af skøde
3.3% af den registrede ejendomsværdi skal betales til kommunekontoret. Denne værdi kan være lavere, end den der er registreret hos ejendomsmægleren. Prisen ligger dog for det meste på mellem 1.000 til 3.000 euro..

Ansøgningsgebyr
Der tillægges en ansøgningsudgift på 300 euro. Dette er betaling for selve overførslen af ejerskiftet.

Oversættelsesgebyr
Når du som udlænding køber en ejendom i Tyrkiet, er det påkrævet at dokumenterne bliver oversat af en tolk, så du som køber forstår dem. Dette koster 50 euro.


Title deed: the registered document proving the person's property right.

 

 

Følgende information vil blive indskrevet i skødet:

1. Adressen på ejendommen.
2. Ejerens fulde navn samt foto.
3. Matrikulær data på grunden.
4. Antal kvadratmeter.
5. Værdien på ejendommen.
6. Information om eventuel tidligere ejer(e).
7. Dato for købet ejendommen.
8. Registreringsnummer på skødet.
9. Signatur og stempel fra kommunen.

Ejendomsskat
Når du har modtaget skødet på ejendommen, skal du som ejer årligt betale et lille beløb, der hedder ejendoms- og affaldsskat. Denne skat betales til Alanya kommune og svarer til cirka 40 euro.

Vigtige dokumenter – “ön iskan” og “iskan”
Efter et konstruktionsfirma har bygget en lejlighed eller villa, skal de levere de nødvendige dokumenter og beviser på, at ejendommen er blevet bygget efter tyrkisk lov til kommunen. Hvis disse dokumenter godkendes får konstruktionsfirmaet et bevis på dette, der kaldes “ön iskan”.
Efter dette dokument er blevet givet, vil du som ejer modtage et såkaldt “iskan” dokument, der beviser, at ejendommen er lovlig bygget. Udgiften af dette dokument betales af køberen. Dette dokument er vigtigt, da det beviser, at ejendommen er lovlig.

Vand og elektricitet abonnement
Når du har modtaget “iskan” dokumentet, kan der tegnes et vand og elektricitets abonnement på ejendommen. Her kræves der en kopi af dit pas, skøde og iskan dokumentet. Abonnementet vil blive skrevet i ejerens navn.

Betaling af elektricitet og vand
For at kunne betale regninger på dit forbrug af el og vand, skal du oprette en bankkonto i Alanya. Her kan du lave en aftale med banken, så pengene bliver trukket automatisk hver måned. Vi tilbyder dig som kunde dog også et serviceaftale, så vi hjælper med betaling af regningerne. Kontakt os for mere information om vores serviceaftale.